Der findes lige nu 20 beskrevne arter af Parosphromenus, - de sidste to blev beskrevet i 2013.

Selv om der således er beskrevet 20 forskellige arter, så er realiteten den at der stadig er stor usikkerhed omkring den korrekte identifikation.

Den videnskabelige beskrivelse er ikke baseret på genetiske undersøgelser, men på beskrivelser af udseende, kendetegn, adfærd, biotop.

Problemer  i forhold til den 'videnskabelige' beskrivelse.

Enkelte arter er tydeligt forskellige fra andre, - men for nogle af de beskrevne arter er forholder det sig sådan, at det delvist kan være ganske kompliceret at se forskel på disse og varianter af disse, og der er heller ikke helt klarhed over hvorvidt nogle af de arter som er beskrevet som forskellige i virkeligheden 'blot' er varianter af samme art.

Et eksempel på dette er arterne P.rubrimontis, P.alfredi og P.tweediei, som har mange lighedpunkter med hinanden. Som det er nu er det beskrevet som 3 forskellige arter, men der dukker ind imellem fisk op, som ligner, men ikke er identiske med nogen af arterne, - og tvivlen er så, om det handler om endnu en art, eller om en variant, og hvorvidt de tre arter egentlig er varianter af og samme art.

Problemet bliver ikke mindre af, at erfaringerne efterhånden også viser, at samme art, - f.eks. p.tweediei, kan variere i de dominerende farver afhængig af forhold som for eksempel foder, eller vandkvalitet i biotopen. Der kan således forekomme P.tweediei som har mere blåt end normalt rødt i farve aftegninger.

Forvirring og vildledelse i handlen

Den allerførste pragtgurami som blev beskrevet var P. deissneri (Bleeker), og man var på dette tidspunkt slet ikke klar over at der fandtes mange arter af parosphromenus, så alle fisk blev solgt med betegnelsen p. deissneri. Dette gjorde sig gældende i meget lang tid, helt op til den tid hvor jeg selv begyndte at interessere mig for dem, - for omkring 10 år siden. P. deissneri er yderst sjælden, eller rent faktisk aldrig til stede i handlen og har ikke været nogensinde, - alligevel betegnes de fleste pragtguramier i handlen som p.deissneri.

Dog er der de sidste år begyndt at komme større variation i de betegnelser som man kan finde på importlister og i butikker, - men det er stadig relativt ofte at man kan finde p.deissneri uden at det rent faktisk er det.

Et andet stort problem med importerede fisk fra Syd Øst Asien ofte er fanget af personer, som til trods for at de er lokale, er meget dårligt bekendt med slægten, og ikke skelner mellem forskellige arter. Der kan således ske det, at en fangst fra et område blandes med en fangst fra et andet område, og eksporteres under en betegnelse. Det giver et meget usikkert grundlag for efterfølgende identifikation, - især fordi stort set alle hunner er umulige at skelne fra art til art.

Parosphromenus Projectets politik i forhold til identifikation

Parosphromenus Projektet forholder sig således til ovenstående problematikker, at man lægger fokus på at fastholde fisk i avlen, som har en klar identifikation af lokalitet og fangssted. Eller såfremt dette ikke er muligt, så betegnes fisk med tilkendegivelse af import/importør/ avler.

Min egen erfaring

Jeg er på ingen måde specialist i artsbeskrivelser eller forståelse af hvordan disse laves, - og for de som er specielt interesserede heri, eller ønsker en meget udførlig beskrivelse af de arter der er beskrevet vil jeg helst henvise til andre sider, - især www.parosphromenus-project.org . Min egen erfaring er koncentreret om nogle arter, som jeg kender bedre end andre, - og så er det jo baseret på den oplevelse jeg efterhånden har haft med dem. For mig er det tydeligt at der er både forskelle i udseende, farvekendetegn, men også på for eksempel adfærd, temperament, og det synes jeg er ganske spændende at observere.