p.linkei foto

         

Parosphromenus linkei

Parosphromenus linkei er den art pragtgurami, som de fleste kender. Den er samtidig nok en af de smukkeste. Og det er altid den art, som man får at vide er den nemmeste at starte med, hvilket også er rigtigt. Af samme grund er det også en art, som der findes flest af blandt private akvarister.

Kendetegn for P. linkei:

  • Haleform: lancet, dvs at halen ender i et spyd, som til tider kan blive ganske langt. Både hunner og hanner har dette
  • Han og hun har samme kendetegn, hunnen dog i lidt mindre grad.
  • Der er en større eller mindre blå plet på siden, - kan være som en plet eller som to, tre pletter
  • Finner og hale har et markant filigran mønster
  • grundfarven er - udover den 'normale sort-hvid stribede' brunlig, kan være meget brun, rødlig
  • brystfinner samt finnekant er lysende tyrkise

 

Mine erfaringer med P. linkei

De fisk jeg har kommer fra Horst Linke i Tyskland, og stammer fra en privat rejse til Borneo. Jeg ved derfor præcist hvor de kommer fra. For at give et indtryk af hvor indviklet det kan være mht identifikation kan jeg sige at den art jeg har går under betegnelsen P.cf.linkei (det betyder at den fuldstændigt ligner, men at det ikke er genetisk bekræftiget at det er den art).Grunden til at den betegnes sådan, er at den er fundet i et lille område, som ligger ca 400 km fra det område på Borneo som på det tidspunkt var det eneste område man havde fundet P. linkei i. Da det således kunne være en mulighed at der var mindre forskelle (det kan også være der ikke er) - men for ikke at blande fisk fra forskellige områder sammen, så betegnes den jeg har stadig som p.cf. linkei. Det er samtidig den eneste P.linkei i akvarie-verdenen, som der er en sikker lokalitet på.

P. linkei lever absolut op til sit ry som en af de smukkeste pragtgurami arter. Den er heller ikke specielt sky, og yngel er relativt nemt at få. Noget af det sværeste med denne art er at se forskel på hanner og hunner, det er som regel kun størrelsen der kan fortælle en om det er det ene eller det andet. Med mindre man har lært et eller andet trick med at lyse fisken igennem bugen, - det virker ikke for mig endnu.

        

 

For yderligere information